Vedtægter for Lindegårdens mødested i Gørding
Samlingssted for pensionister og efterlønsmodtagere i Gørding/Vejrup området.
Vedtægter – formål – opgaver
Vedtægter:
a. Bestyrelsen består af 7 pensionister/efterlønnere bosiddende i Gørding Vejrup området.
b. Formanden for Lindegårdens beboere kan deltage i bestyrelsesmøderne uden stemmeret.
c. Bestyrelsen skal arbejde for at tilgodese alle brugernes behov og interesser omkring mødestedet.
d. Bestyrelsen konstituerer sig med formand-næstformand-kasserer-sekretær.
e. Formand og sekretær udfærdiger dagsorden til hvert møde, som udsendes 5 dage før hvert møde.
f. Der afholdes mindst 1 bestyrelsesmøde hver måned.
g. Sekretæren udarbejder/omdeler referat fra hvert bestyrelsesmøde til bestyrelsesmedlemmerne.
h. Der opsættes en idekasse i Mødestedet, hvor alle brugerne kan fremkomme med forslag og ideer, som de ønsker drøftet i mødestedets bestyrelse. Formanden har ansvaret for, at idekassen tømmes forud for hvert bestyrelsesmøde.
i. Tegningsret og regnskab:
Foreningen tegnes af formanden.
Foreningen hæfter kun med sin formue.
Kassereren er meddelt prokura til varetagelse af foreningens ind-og udbetalinger
samt valg af pengeinstitut til anbringelse af foreningens formue.
Regnskabsåret følger kalenderåret.
Kassereren fører det daglige regnskab og udarbejder årsregnskab der som minimum skal indeholde driftsregnskab og status.
Regnskabet skal være revideret af medlemsvalgte revisorer.
j. Ændring af vedtægter: - formål og opgaver kan kun ske, når mindst 2/3 af de fremmødte til en generalforsamling stemmer for ændringen.
k. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen skønner der er behov, eller hvis mindst 20 af Mødestedets brugere skriftlig forlanger det.
l. Esbjerg kommunes socialudvalg skal godkende vedtægter for Mødestedets bestyrelse.
Formål:
At fremme brugernes interesser i videst mulig omfang gennem indflydelse på Mødestedets brug og dets funktioner.
At medvirke til, at alle stedets funktioner bliver tilgodeset og udnyttet bedst muligt.
At fremme brugernes frivillige indsats i Mødestedet.
Bestyrelsens opgaver
1. Træffe beslutninger omkring Mødestedets funktioner, godkende ændringer i aktiviteter
2. Planlægge Mødestedets program
3. Påtale lakaleforhold og praktiske forhold, man ønsker ændret.
4. Mødestedets bestyrelse skal godkende alle overordnede retningslinjer for frivillige.
5. Bestyrelsen kan nedsætte de udvalg og arbejdsgrupper, der skønnes nødvendigefor at fremme en bestemt opgave.
6. Bestyrelsen skal behandle enhver opgave, der menes at have betydning for brugerne.
Generalforsamling:
De ordinære generalforsamlinger vil blive indkaldt mindst 14 dage før generalforsamlingen afholdes.
Generalforsamlingen afholdes i januar måned. Indkaldelse sker via annonce i Bramming ugeavis og Sognebladet i Gørding.
Motiverede forslag til behandling skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
Valg af medlemmer til Lindegårdens bestyrelse, samt valg af suppleanter sker ved skriftlig afstemning.
Der skal stemmes på det antal medlemmer, der er på valg.
Dagsorden:
a. Valg af dirigent
b. Valg af 3 stemmetællere
c. Formandens beretning
d. Kassernes beretning
e. Behandling af indkomne forslag
f. Valg af 7 medlemmer til bestyrelsen: (genvalg muligt)
Efter tur afgår hvert andet år henholdsvis 3 eller 4 medlemmer
g. Valg af 3 suppleanter. Bestyrelsessuppleanterne er på valg hvert år.
h. Valg af 2 revisorer. (genvalg muligt)
Efter tur afgår 1 revisor hvert andet år.
i. Valg af 1 revisorsuppleant. Revisorsuppleanter er på valg hvert år.
j. Eventuelt
Oprindelig vedtægter-formål-opgaver med tilføjelse af nyt afsnit i ”Tegningsret og regnskab” således vedtaget på den ordinære generalforsamling, tirsdag den 24. januar 2017.
Dirigent: sign.: Nora Olesen Sekretær: sign.: Else Bak
Vedtægtsændringen er den 24/01-2017 sendt til godkendelse hos Esbjerg Kommunes socialudvalg. /KS