Mødestedet Lindegården Gørding
Lindegårdens historie fortalt af Inge Schmidt i anledning af stedets 25 års jubilæum
Bygningen som i dag hedder Lindegården, er noget ældre end de 25 år. Den blev opført allerede i 1938 som alderdomshjem, med plads til 14 beboere i stueetagen.
På1.salen var der en lejlighed til bestyrerinden frk. Agnes Pedersen, samt værelser til 2 unge piger.
På grund af større behov for at komme på alderdomshjem, blev bygningen udvidet i 1957, så der blev plads til 24 beboere.
Desuden var der helt hen til kommune-sammenlægningen i 1970 både kommunekontor og kæmnerkontor i bygningen.
I 1968 blev der bygget en fælles dagligstue til beboerne og en mødesal til kommunekontoret.
Da plejehjemmet Østergården blev bygget i 1976 flyttede 13 af alderdomshjemmets 24 beboere dertil.
Alderdomshjemmet fortsatte driften og nåede at fejre 50 års jubilæum 1. september 1988, inden alderdomshjemmet lukkede i december 1989, hvor de sidste beboere flyttede til Solgården og Østergården.
Vejen Byggeselskab overtog herefter alderdomshjemmet, og i samarbejde med Bramming kommune ombyggede og indrettede de stedet til 12 ældreboliger, samt lokaler beregnet til aktiviteter for Gørding og Vejrups pensionister og efterlønsmodtagere.
Der var planer om at bygge yderligere boliger i haven, hvis der viste sig behov for det. Ældreboligerne var klar til indflytning 1. november 1990. Stedet fik navnet Lindegården.
1.september 1990 afholdtes stiftende generalforsamling for mødestedet Lindegården på Østergården. Der var stort fremmøde og ved forslag fra salen og skriftlig afstemning, blev den første bestyrelse valgt:
Valborg Boysen - Lis Vimmelmann - Ovia Sørensen - Martinus Lindet - Karoline Thomsen - Maren Feldskov - Jacob Jensen blev bestyrelsesmedlemmer.
Arne Pedersen - Astrid Sotterup - Jens Skov blev suppleanter.
Aktivitetslederen på Østergården Inge Schmidt indgik i bestyrelsen som sekretær og repræsentant for kommunen.
Allerede 24. september blev det første bestyrelsesmøde afholdt. Valborg Boysen blev formand, Lis Wimmellmann næstformand og Ovia Sørensen blev kasserer.
Og så gik man ellers i arbejdstøjet.
Den første opgave der blev taget fat på var at få udarbejdet vedtægter, og aflægge besøg på andre lignende steder for at få inspiration.
Der blev afholdt en temadag, hvor der blev snakket mål, forventninger, og ønsker for mødestedet.
Den første bestyrelses forventninger og ønsker for Lindegården var følgende:
Vi ønsker:
-at det må være et sted hvor man - yder og nyder -
-at brugerne må tage ansvaret - er aktive og kreative
-at stedet er for alle - at man respekterer hinanden
-at alle føler sig værdifulde
-at livskvalitet og selvværd øges med positive oplevelser
-at ansvarlighed og forpligtigelse hører sammen
-at her må være varme og hygge, - med åbenhed til at tage mod nye brugere.
Der blev nedsat forskellige udvalg:
Et til at tage sig af inventar, borde, stole, belysning, gardiner m. m.
Et til at tage sig af aktiviteter, indkøb af redskaber, maskiner, værktøj og materialer. Et til at tage sig af P.R.
Der blev udarbejdet foldere, som blev personligt husstands om delt, samt anden annoncering og omtale.
Det blev til mange bestyrelsesmøder og meget arbejde, inden man endelig den
19. januar 1991, kunne holde Åbent Hus for at synliggøre og informere om stedet.
Det blev noget af et tilløbs stykke - ca. 250 kikkede indenfor.
Bestyrelsen ønskede at generalforsamlingen skulle følge kalender året, så en ny generalforsamling blev afholdt 29. januar 1991
Anna Holst kom nu også med i bestyrelsen som personale repræsentant.
Så endelig 5. februar 1991 slog Lindegården dørene op for stedets brugere.
Kommunen stillede rammerne til rådighed, resten var de kommende brugeres, Gørding /Vejrups pensionister og efterlønneres udfordring og ansvar.
De 2 personale repræsentanter fra Østergården, kunne i starten bruges som konsulenter og igang sættere.
Mange frivillige gjorde et stort arbejde for at få stedet i gang, og give det et værdifuldt indhold.
Og stedet blev godt modtaget, rigtig mange og et bredt udsnit af egnens pensionister og efterlønnere tog imod tilbudet.
Der startedes med at holde åbent 2 dage ugentlig, åbningstiden blev udvidet efterhånden som der blev behov for det.
Flere lovede at hjælpe med at opstarte forskellige gruppeaktiviteter
Der findes mange som er dygtige til forskellige ting, og de var villige til at dele ud af
deres viden, så det blev til glæde for mange.
Gennem årene har her været lavet rigtig mange former for håndarbejde på Lindegården, jeg har talt op til 28 forskellige emner.
Inge Thomsen fik ideen til at starte en Mother Theresa strikkeklub,
Der strikkes sadig derhjemme til velgørende formål, og så samles man hver anden tirsdag eftermiddag på Lindegården
Træværkstedet som har været i brug i mange år, ligger lidt i dvale for tiden, men drejebænk og træskærer værktøj er klar til brug, hvis nogen får lyst.
I kælderen er der også værktøj til stenslibning, her var det Mary Lønne, som var hjælperen. Det samler støv for tiden, men moden og behov skifter, så det bliver sikkert populært igen. Der står også en ovn til porcelænsmaling, som ikke er i brug for tiden.
Ejler Nielsen startede en studiekreds med emnet Gørding før og nu. Flere ældre Gørding borgere, bl.a. Arne Melballe og bogtrykker Chr. Sørensen hjalp til.
I mange år var der en gruppe som arbejdede med amatørteater, med opførelse af en årlig forestilling. Her var P. V. Lund instruktør. Træværkstedet lavede en flytbar scene, så forestillingerne også kunne vises på Østergården,
I nogle år arrangeredes der søndagscafe, men behovet ebbede på et tidspunkt ud, efter flere år har ældresagen taget det op, - men nu for et større område.
Gennem flere år blev der afholdt synge/fortælle formiddage hvor Lis Wimmelmann fortalte bibelhistorie som i vores skoletid, og Sv. Åge Schmidt sang for.
Ind imellem har der været brugerønsker til en aktivitet, hvortil der ikke har kunnet findes en frivillig hjælper.
Derfor benyttedes aftenskoleloven, og der blev ansat lærere udefra til disse emner. Ingrid Kulmbach blev kursusleder.
Senere blev loven ændret, hvor brugerbetalingen blev så stor, at der ikke kunne samles deltagere nok til holdene, hvorfor foreningen nu ligger i dvale.
I nogle år arrangeredes der i samarbejde med AOF højskoleformiddage.
Det stod Bodil Sørensen for, og det gjorde hun rigtig godt. Desværre satte den ny folkeoplysningslov, med større brugerbetaling, også en stopper for at det kunne overleve.
Lindegården sørger også for mulighed for motionen. Hver tirsdag formiddag er der en gruppe som går stavgang, her er Birgit Pedersen tovholder.
Agnes Kristensen startede for mange år siden et cykelhold, som starter fra brugsen hver mandag formiddag, hvis ellers vejen er farbar. Og de cykler stadig derud af.
Lindegårdens Krocket klub lånte det grønne område ved Østergården til deres spil. Anders Nordby gjorde et stort arbejde for at få bygget et klubhus. Det lykkedes at skaffe midler, men kun hvis man var en selvstændig forening, hvad de så selvfølgelig blev.
Gennem mange år har der været undervisning i engelsk, både for begyndere og fortsættere, til sidst blev holdene slået sammen til et hold, Annelise Skov var underviser de første mange år, siden overtog Nora Olesen holdet, som sluttede på grund af for lille tilslutning.
Helt fra starten har der været afholdt underholdning/foredrag hver anden tirsdag eftermiddag. Det er en aktivitet som stadig samler mange mennesker.
Bent Jacobsen er stedets edb-mand, det er ham man tyr til, når det kniber med at få styr på teknikken, og han står også for edb-undervisningen, med Ernst Dyhre og Leif K.Jensen som hjælpere
Skakspillerne og whist holdene har eksisteret i alle 25 år. På et tidspunkt var der også et hold der spillede dart.
Bridge spillerne er en stor gruppe, som Erna Schmidt startede op. Nu er det Kristian og Margit Jensen som er hjælpere.
Pernille Troldborg står for ’’synge fortælle formiddagene” og der er flere og flere, som har opdaget, at det er værd at møde op til.
Margit Thuesen startede en strikkecafe hver anden torsdag eftermiddag. Den kører Simone Pedersen og Metha Tonnesen videre med stor suses.
Anne Dyhre tog for nogle år siden initiativet til at starte en læsekreds, det blev godt modtaget. For tiden er det Else Bak som er tovholder.
De senere år har der været arrangeret en del virksomheds besøg, det er der altid stor tilslutning til.
Lid over alle de faste aktiviteter, arrangeres der 2 årlige udflugter. En halvdags og en heldags tur.
Festerne har været holdt på samme tidspunkt gennem alle årene. Forårsfest i april, sommerfest i juni, høstfest i september og julemiddag i december. Næsten altid for fuldt hus.
I løbet af de 25 år, har der været 4 formænd:
Valborg Boysen var formand fra 1991 til 1995, hvor hun stoppede på grund af helbredet.
Lis Wimmelmann blev konstitueret ind til generalforsamlingen 1996, hvor hun blev
formand frem til 2002.
Mary Lønne var formand fra 2002 til 2008
Henning Kristensen blev valgt i 2008.....
Der har været 52 bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, de nævnes under et, da alle arbejder på lige fod.
Som i kan se, er det et bredt spekter af aktiviteter, der har foregået på Lindegården gennem de 25 år.
Mange ting har været prøvet.
Nogle ting har overlevet alle årene, og er stadig aktuelle. Men tiderne forandrer sig, så noget må stoppe helt, eller måske for en tid, for at give plads for nye udfordringer.
Hvad Lindegården skal indeholde frem over er op til stedets brugere,
Det er kun ved deres initiativ og engagement, der kan ske en stadig udvikling, så det forbliver et godt og spændende sted at komme, for så mange som muligt.
Mange mennesker har lagt et stort frivilligt arbejde på Lindegården gennem de 25 år. Det har ikke været forgæves. Rigtig mange har gennem årene haft stor glæde af stedet.
Inge Schmidt.